Marrakech

Det første indtryk af Marrakech er duftene, man glemmer hvor meget frostgraderne tager fra én. Først var det ikke noget særligt, der duftede, bare det hele, men senere var det brødet og citrontræerne, især. Vi rystede træerne så citronerne kunne falde ned, det er åbenbart højsæson for citroner og appelsiner midt om vinteren, smart når det er det, kroppen har brug for om vinteren. Citronerne skulle bruges til at bage citroncheesecake og citronhummus, til en citronmadlavningskonkurrence. Familien jeg bor hos har et slags kultur- og sprogcenter, en skole hvor de underviser i sprog, arabisk til engelske børn og engelsk til arabiske børn, i billedkunst og i basketball, lidt af hvert. Huset er tre gamle huse, der er blevet sammenlagt, der er traditionelle fliser og citrontræer hele vejen rundt om det. Det er levende selv om aftenen og de børn og unge, der hænger ud her, kommer alle mulige steder fra. Nora og hendes mand har skolen sammen med hendes forældre, og de underviser her alle sammen, det virker som et livsprojekt og familieprojekt der er gået op i en højere enhed med det, de tjener penge på.

Børnene i familien taler tre sprog, engelsk, arabisk og fransk, og Nora og hendes mand er begge to marokkanere men oprindeligt fra USA. Hendes forældre emigrerede i 60erne, han flyttede selv hertil som 17årig og konverterede til islam. De mødte hinanden da de var 17, blev gift da de var 20 og nu, ti år senere, har de 3 børn og lever i noget der virker som en kaotisk men ret harmonisk familieenhed. Jeg kan ikke helt finde ud af, i hvilken grad de opfatter sig selv som marokkanere, jeg fornemmer at de ser på Marokko udefra, men ikke kunne forestille sig at leve andre steder.

Jeg sov på Karima’s værelse i nat (hun er otte), og vi lå og snakkede længe i morges før de andre vågnede. Vi snakkede lidt om fugle fordi vi blev vækket til fugle, og jeg sagde at det var jeg ikke vant til her om vinteren; det kunne hun ikke forstå. Hvor tog fuglene hen, hvis de ikke blev i Danmark? Og også det med at bladene falder af, det var ret abstrakt for hende. Hendes mor har forklaret hende at jeg er veganer, og det spurgte hun meget til – hvorfor syntes jeg ikke det var nok at være vegetar, hvad betyder miljø, ville det være okay hvis det var mine egne dyr. Hun var virkelig meget reflekteret over det. Hun snakkede også om at hun havde syv forskellige nationaliteter, polsk, irsk, marokkansk, amerikansk, engelsk, russisk og indiansk.

(Jeg er i Marokko i forbindelse med det samme projekt, som førte mig til Cairo og Amman, denne gang ikke som led i en konference om kvinder og at blogge, men som den del af projektet, der opfordrer og faciliterer individuelle møder mellem kulturer og mennesker. Det møde vil jeg prøve at skrive om de næste par dage...)